Business i Hvidovre: DI-fremgang, erhvervsmesse og nye planrammer

AfNyheder om business

September 2026 blev præget af flere konkrete erhvervs- og udviklingsspor i Hvidovre Kommune. Kommunen rykkede frem i DI’s måling af lokal erhvervsvenlighed, mens lokale virksomheder og unge mødtes på en uddannelses- og erhvervsmesse. Samtidig blev Kommuneplan 2026 sendt i offentlig høring, og Hvidovre Kommune begyndte at undersøge muligheden for bedre kollektiv transport til Hvidovre Hospital.

Kort overblik

Den mest markante erhvervsnyhed kom 2. september, da DI Hovedstaden offentliggjorde resultaterne fra undersøgelsen Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Hvidovre Kommune indtog 19. pladsen blandt landets kommuner mod en 34. plads året før. Placeringen var samtidig kommunens bedste i flere år og placerede Hvidovre som nummer to i Region Hovedstaden.

Undersøgelsen byggede på svar fra 7.789 virksomheder på landsplan, herunder både medlemmer og ikke-medlemmer af DI. Resultaterne gav derfor et virksomhedsperspektiv på kommunens rammevilkår, men de beskrev ikke omsætning, beskæftigelse eller antallet af nyetableringer i Hvidovre Kommune.

DI fremhævede især kommunens resultater inden for infrastruktur og energi, hvor Hvidovre Kommune blev placeret som nummer syv på landsplan. På spørgsmålet om kommunens indsats for at drive virksomhed mere klimavenligt rykkede kommunen fra nummer 39 til nummer ni. Det gjorde grøn omstilling og transportforhold til centrale dele af september måneds erhvervsbillede.

Den 22. september afholdt Hvidovre Kommune messen Mød en virksomhed på Enghøj Gymnasium. Her fik unge fra Hvidovre mulighed for at møde virksomheder og høre om forskellige uddannelses- og arbejdsliv. Arrangementet koblede kommunens virksomheder tættere til de unge, som på længere sigt udgjorde en del af den lokale rekrutteringsbase.

Hvidovre rykkede frem i DI’s erhvervsmåling

DI’s opgørelse viste en tydelig forbedring af Hvidovre Kommunes samlede placering. Fra en 34. plads i 2025 gik kommunen til en 19. plads i 2026. Fremgangen var væsentlig, fordi målingen sammenlignede kommunerne på virksomhedernes vurdering af blandt andet kommunal service, infrastruktur, arbejdskraft og grønne rammevilkår.

For lokale virksomheder havde placeringen først og fremmest betydning som en måling af den oplevede kontakt med kommunen og de praktiske betingelser for at drive virksomhed. Den var ikke i sig selv dokumentation for, at alle virksomheder havde fået bedre resultater, men den viste, at de adspurgte virksomheder vurderede Hvidovres rammer mere positivt end året før.

Infrastruktur og energi blev kommunens stærkeste område med en syvendeplads på landsplan. For en kommune med mange virksomheder tæt på det regionale vejnet og hovedstadsområdet var transport, adgang til kunder og medarbejdere samt energiforhold konkrete dele af virksomhedernes daglige drift.

Hvidovre Kommune blev også fremhævet for indsatsen omkring klimavenlig virksomhedsdrift. Her steg kommunen fra en 39. plads til en niendeplads. Resultatet pegede på, at virksomhederne i undersøgelsen oplevede den kommunale grønne indsats som mere relevant eller synlig end tidligere.

Arbejdskraft var fortsat et svagere punkt

På området Uddannelse og Arbejdskraft placerede Hvidovre Kommune sig som nummer 49. Det var en lavere placering end kommunens samlede resultat og viste, at adgangen til kvalificerede medarbejdere fortsat var en udfordring i virksomhedernes vurdering.

Den udfordring satte september måneds erhvervsmesse i et konkret perspektiv. Når virksomheder mødte unge på Enghøj Gymnasium, handlede det ikke kun om uddannelsesvejledning, men også om at synliggøre lokale arbejdspladser og fagområder. Kontakten kunne give de unge et mere konkret billede af jobmuligheder og kompetencebehov i kommunen og hovedstadsområdet.

Kommunens erhvervsresultater bestod dermed af både stærke og svagere sider. Infrastruktur, energi og grøn virksomhedsdrift trak op i DI’s måling, mens uddannelse og arbejdskraft lå længere nede. Den kombination gjorde rekruttering og forbindelsen mellem virksomheder, skoler og unge til et centralt lokalt erhvervsspørgsmål.

Virksomheder mødte unge på Enghøj Gymnasium

Messen Mød en virksomhed blev afholdt tirsdag 22. september på Enghøj Gymnasium, Blytækkerporten 2 i Hvidovre. Hvidovre Kommune beskrev arrangementet som en mulighed for, at Hvidovres unge kunne få inspiration til deres kommende uddannelse og møde forskellige bud på, hvordan et arbejdsliv kunne se ud.

Arrangementet havde lokal betydning, fordi virksomhederne fik en direkte adgang til unge i kommunen. Den type møder kunne formidle arbejdsopgaver, uddannelseskrav og karriereveje mere konkret end generelle beskrivelser. For de unge gav det samtidig mulighed for at stille spørgsmål til mennesker, der kendte virksomhedernes hverdag.

Placeringen på et gymnasium gjorde messen til et bindeled mellem uddannelsessystemet og erhvervslivet. Det var relevant i en måned, hvor DI’s måling samtidig viste, at Hvidovorede virksomheder vurderede uddannelse og arbejdskraft som et mindre stærkt område end kommunens øvrige erhvervsrammer.

Hvidovre Kommune oplyste, at messen var en del af kommunens erhvervsrettede aktiviteter. Kommunens erhvervskontakt stod for information om arrangementet, hvilket understøttede kommunens rolle som forbindelsesled mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og lokale unge.

  • Messen blev afholdt 22. september 2026.
  • Stedet var Enghøj Gymnasium på Blytækkerporten 2 i Hvidovre.
  • Formålet var at give unge inspiration til uddannelse og indblik i forskellige arbejdsliv.
  • Arrangementet knyttede virksomhedernes rekruttering tættere til de lokale unge.

Kommuneplan 2026 kom i høring

Den 22. september sendte Hvidovre Kommune et forslag til Kommuneplan 2026 i offentlig høring. Høringsperioden løb frem til 9. november. Kommuneplanen satte rammer for den fysiske udvikling, og høringen gav borgere, virksomheder og andre interessenter mulighed for at kommentere på planforslaget.

For erhvervslivet var kommuneplanen relevant, fordi planlægning af arealer, trafik, boliger og byfunktioner påvirkede mulighederne for at etablere eller udvikle virksomheder. En kommuneplan fastlagde ikke i sig selv en konkret byggetilladelse, men den angav de overordnede rammer, som senere lokalplaner og byggesager skulle forholde sig til.

Høringen gjorde september til et tidspunkt, hvor virksomheder med interesser i byudvikling, transport eller arealanvendelse kunne følge kommunens langsigtede prioriteringer. Det gjaldt både eksisterende virksomheder og aktører, der overvejede investeringer eller ændringer i områder i Hvidovre Kommune.

Planprocessen havde også betydning for sammenhængen mellem erhverv og mobilitet. Virksomhedernes adgang til medarbejdere, kunder og leverandører var afhængig af, hvordan nye byområder, veje og kollektive transportforbindelser blev tænkt sammen i den overordnede planlægning.

Screening af letbane til Hvidovre Hospital

I september oplyste Hvidovre Kommune, at kommunalbestyrelsen havde afsat 300.000 kroner til en screening af to mulige letbanestrækninger til Hvidovre Hospital. Formålet var at undersøge potentialet for en letbaneforbindelse mellem Glostrup og Hvidovre Hospital.

En screening var et indledende analysearbejde og ikke en beslutning om at anlægge en letbane. Den skulle belyse mulighederne ved to mulige strækninger, før der kunne tages stilling til eventuelle næste skridt. Den økonomiske bevilling finansierede derfor et beslutningsgrundlag frem for et anlægsprojekt.

For virksomheder i Hvidovre Kommune var forbindelsen relevant, fordi Hvidovre Hospital var en stor arbejdsplads og et vigtigt regionalt knudepunkt. Bedre kollektiv transport kunne få betydning for medarbejderes adgang til arbejdspladser, især for personer uden bil eller med skiftende arbejdstider, hvis et projekt senere blev realiseret.

Analysen indgik samtidig i en bredere diskussion om infrastruktur. DI’s måling placerede Hvidovre højt på infrastruktur og energi, mens kommunens egen screening viste, at mobilitet fortsat blev behandlet som et område, hvor der kunne undersøges nye løsninger til gavn for både arbejdspladser og borgere.

Hvidovre Torv og de lokale handelsrammer

Hvidovre Kommune inviterede i september erhvervsdrivende til at søge en stadeplads til salg af juletræer på Hvidovre Torv. Ansøgningsfristen var 30. september. Initiativet var en konkret kommunal ramme for midlertidig handel på et centralt torv og knyttede sig til den kommende julehandel.

For den erhvervsdrivende, der fik mulighed for at sælge fra torvet, gav ordningen adgang til en synlig placering i kommunen i en af årets vigtigste handelsperioder. For Hvidovre Torv kunne aktiviteten skabe ekstra besøg og understøtte torvet som handelssted, selv om kommunen ikke offentliggjorde oplysninger om forventet omsætning eller antal ansøgere i det tilgængelige materiale.

Stadepladsen var et eksempel på, at lokal erhvervspolitik også bestod af praktisk administration af byrum og midlertidige handelsaktiviteter. Den type ordninger var mindre end langsigtede infrastruktur- og planprojekter, men de berørte direkte vilkårene for lokale handlende og kundernes brug af bymidten.

September måneds handelsrelaterede udmelding stod derfor ved siden af de større erhvervsnyheder om DI-målingen og kommuneplanen. Samlet viste aktiviteterne, at kommunens erhvervsforhold både blev påvirket af strategiske rammer, transportplanlægning, rekruttering og helt konkrete muligheder for at drive handel i lokale byrum.

Kilder

Lignende indlæg